Svar: Nej, det er det, vi kalder fortyndet spildevand, dvs. en blanding af regnvand og urenset spildevand. Ved kraftig regn udgør regnvandet ofte en stor del af vandmængden, men vandet kan stadig indeholde organisk stof, næringsstoffer, bakterier og affald fra kloakken.

Hvor meget stof overløbsvandet indeholder, afhænger også af, hvordan regnen falder. Ved korte, intensive regnskyl skubber de store vandmængder spildevandet hurtigt gennem kloakken mod renseanlægget, så overløbet typisk består af en større andel regnvand. Ved længerevarende og mindre intensiv regn er rørene fyldte i længere tid, og derfor kan der være større stofmængder i det vand, der løber i overløb. Vi arbejder derfor på at begrænse mængden af overløbsvand og dermed påvirkningen af vandmiljøet.

Svar: Vores overløb løber ud i vandløb og derfra videre gennem de større vandløbssystemer, hovedsagelig gennem Kongeå-systemet og Bramming-Holsted Å-systemet.

Svar: Vi bruger både målinger og modeller for at bestemme mængden af overløbsmængden, men har målere på størstedelen af overløbsvandet. Her er overløbsmængder for de seneste tre år:

Størstedelen af det vand, som udledes, kommer fra renset spildevand fra renseanlæggene og fra separat regnvand. Overløb er kun en del af det, vi leder ud i vandløb og søer. Derfor giver det også bedre mening at se på vores udledninger samlet. Vandet fra renseanlæggene er renset, mens vandet fra et overløb er regnvand blandet med urenset spildevand. De to typer udledninger er altså forskellige, men begge kan tilføre stoffer til vandmiljøet.

Her er vores samlede udløb fra 2025:

Svar: Nej, men langt størstedelen. Vi har i alt 49 overløbsbygværker, hvoraf der er opsat målere på 37.

Ved udgangen af 2026 har vi lukket flere overløbsbygværker.

Den aktuelle debat om overløb sætter bl.a. fokus på målere, og et aktuelt forslag i Folketinget lægger op til målere på alle overløb i Danmark. Kritikken er, at udledte mængder ved nogle overløb i dag opgøres ved modeller og beregninger frem for direkte målinger.

Vi har netop besluttet at udvide med at måle på de sidste af vores overløb. Alligevel er hverken målinger eller modelberegninger uden usikkerhed. Ved målinger kan vandstand og strømning variere kraftigt under et overløb, hvilket gør det vanskeligt at fastslå den præcise vandmængde. Derfor hælder vi i øjeblikket mest til at kombinere målinger og modelberegninger.

Svar: Ja. Vi skal indberette vores overløb til den fællesoffentlige spildevandsdatabase PULS, som Miljøstyrelsen administrerer. Oplysningerne indgår dermed i den nationale registrering af udledninger fra spildevandssystemet.

Samtidig arbejder vi hele tiden med at kvalificere indkomne data, så overløbsopgørelserne med tiden bliver endnu mere præcise.

Svar: Nej. Vi tager ikke prøver af vandet ved de enkelte overløb, men vi følger vores overløb gennem målinger og modelberegninger af, hvor meget vand der bliver udledt. I den forbindelse beregner vi indholdet af bl.a. kvælstof og fosfor ved at kombinere vores målinger og beregninger af udløbsmængden med nationale standardværdier for, hvad overløbsvand typisk indeholder.

Svar. Vi arbejder på flere fronter for at mindske overløb.

Kloakseparering og ud-/ombygning af bassiner: Vi moderniserer løbende kloaksystemet ved at kloakseparere og ud- og ombygge vores bassiner, og vi prioriterer de steder, hvor det giver størst miljømæssig værdi for penge. Når vi kloakseparer, adskiller vi regnvand og spildevand, så regnvandet ikke belaster kloakken og skaber overløb. Samtidig bruger vi data til at finde de steder, hvor nye bassiner, separatkloakering eller andre ændringer gør den største forskel. Læs mere om kloakseparering

Nye miljøkrav: På vores renseanlæg i Vejen og Rødding skal vi desuden rense for endnu mere fosfor. Anlæggene opgraderes derfor, så de kan leve op til de nye miljøkrav. Samtidig forbereder vi os på fremtidens krav, bl.a. et fjerde rensetrin, der skal kunne fjerne flere medicinrester og miljøfremmede stoffer.

Svar: Nej. Overløb kræver, at vi har en udledningstilladelse. Vi har tilladelser til alle overløb.

Det er Vejen Kommune, som behandler ansøgningerne om udledning og fastsætter kravene. Det kan fx være krav til dokumentation og hensyn til det vandløb eller den sø, der modtager vandet. Vi etablerer ikke nye overløb, så der kommer ikke flere ansøgninger fra os om overløb, medmindre der er behov for ændringer af de eksisterende overløb.

Svar: Dele af kloaksystemet i Vejen Kommune er stadig fælleskloakeret – og det er anlagt over mange år og kræver tid og meget store investeringer at ændre. Vi moderniserer derfor løbende kloakken dér, hvor vi mener, at indsatsen gør størst forskel.

Svar: Når man taler om spildevand som 'farligt', er det vigtigt at skelne mellem sundhed og miljø: Spildevand er sundhedsfarligt, fordi der er sygdomsfremkaldende bakterier i spildevand. Det er bl.a. derfor, man måler efter E. Coli på badestrande. Det blå flag er dog ikke en markør for miljøtilstanden på stranden – kun om det er en god badestrand.

Når vi får en udledningstilladelse til overløb, ser myndigheden på, hvor følsom udledningsområdet – kaldet recipienten – er. I alt spildevand er der næringsstoffer som kvælstof og fosfor. I vandløb fungerer overløb af spildevand som gødning og stimulerer vækst af planter og alger i vandløbet.

Disse planter har behov for ilt for at vokse. Dermed risikerer overløb at sænke ilt-koncentrationen, hvilket kan være farligt for dyrelivet i naturen i området. I søer er fosfor fra spildevandet den store synder. Når fosforen bundfælder, giver den næring til algerne i søen. Algerne bruger ilt til at vokse, hvilket kan resultere i iltsvind, hvis søen i forvejen er iltfattig.