Nitratindholdet ligger under nye grænseværdier
Grænseværdien for nitrat i drikkevandet står foran en markant sænkning efter anbefalinger fra en international ekspertgruppe, som Miljøministeriet har nedsat, da forhøjet nitrat i drikkevand kan give en let forøget risiko for at udvikle tarmkræft.
Hos Vejen Forsyning, som leverer vand fra både Vestre Vandværk og Østre Vandværk, kan man dog berolige kunderne: Nitratniveauet i deres drikkevand ligger langt under selv den nye, lavere grænseværdi.
Meget lavt nitratindhold
Den nuværende grænse for nitrat i drikkevand er 50 milligram pr. liter. Denne grænse vil miljøminister Magnus Heunicke nu sænke til 6 milligram efter anbefaling fra en international ekspertgruppe, han selv har nedsat.
- Det er helt fint med os, udtaler Gert Schmidt Nielsen, driftschef hos Vejen Forsyning, og fortsætter: - Vores analyser af drikkevandet viser, at nitratindholdet ligger betydeligt under den nuværende grænse. Og det gælder også, når vi måler os op imod den nye foreslåede grænse på 6 milligram.
|
De seneste vandanalyser viser:
· Vestre Vandværk: 0,32 milligram pr. liter · Østre Vandværk: 0,43 milligram pr. liter |
Disse værdier har desuden været meget stabile.