Spildevand: Nyt kloakrør og bedre udnyttelse af regnvandsbassiner (Glejbjerg syd)
Hvad laver vi?
Med dette projekt ønsker vi at reducere belastningen på kloaksystemet og reducere overløb i den sydlige del af Glejbjerg. Det gør vi ved at etablere et nyt rør til spildevand og håndtere fremtidens større regnmængder.
Hvorfor gør vi det?
På Grenevej ligger et stort rør (blå markering på kort), der opsamler regn- og overfladevand fra størstedelen af Borgergade og Ryttervænget (grøn markering på kort). Røret fortsætter til Grenevej, hvor der er et overløbsbygværk, som oplever hyppige overløb.
For at reducere disse overløb vil vi optimere udnyttelsen af regnvandsbassinerne ved vores pumpestation på Tofteager. Dette gør vi ved at etablere en ny spildevandsledning fra Grenevej til pumpestationen.
Arbejdet kræver, at vi i perioder bliver nødt til at spærre Tofteager. Der vil også i en kort periode være omkørsel ved Grenevej og Ryttervænget. Berørte husstande vil blive informeret direkte, og der vil være skiltning i område.
Tidsplan
Start: Forventet opstart i uge 29.
Slut: Forventet afslutning i uge 49.
Kontakt
Projektleder Bent Kristoffersen, tlf. 76 32 66 03.

Her graver vi
Her kan du holde øje med vores aktuelle projekter i hele Vejen Kommune. Du kan se, hvor vi arbejder, hvor længe vi arbejder, hvor længe det varer, og hvorfor vi gør det. Du finder også kontaktoplysninger på den ansvarlige for alle projekter, så du altid kan få mere at vide.
Vand
Ingen driftsforstyrrelser.
Spildevand
Ingen driftsforstyrrelser.
Har du spørgsmål til projekterne? Så kontakt den projektansvarlige.